Urservice og reparation af ure
Armbåndsure - Lommeure - Stueure
Hos Urlyst tilbydes professionel service, reparation og restaurering af ure. Jeg arbejder med både moderne og ældre ure, herunder mekaniske ure, quartzure, armbåndsure, lommeure og stueure.
✔ Komplet service af mekaniske ure
✔ Service og reparation af quartzure
✔ Reparation af slidte eller defekte urværker
✔ Restaurering af gamle ure
✔ Justering og kalibrering af ure
✔ Udskiftning af urglas, batterier og remme
✔ Tilpasning af urlænker
✔ Fremstilling af specialdele efter behov
✔ Trykprøvning af ure
Service og restaurering af stueure og bornholmerure
Hos Urlyst udføres service og restaurering af stueure og bornholmerure med fokus på at bevare både funktion, udseende og originale dele. Ældre ure kræver tid, erfaring og en grundig tilgang for at sikre mange års videre drift.
Service på et stueur kræver ofte mere tid end service af et armbåndsur, da de større mekaniske værker består af mange bevægelige dele, som over tid udsættes for slid.
En grundig service af et stueur indebærer følgende trin:
Adskillelse af uret – Urværket skilles omhyggeligt ad.
Grovrensning – Alle dele renses grundigt i adskilt tilstand.
Inspektion og polering – Hjulenes tapper undersøges nøje og trykpoleres for at bevare deres hårdhed og reducere fremtidigt slid.
Udskiftning af slidte lejer – Slidte lejer erstattes og tilpasses præcist til tapperne.
Udskiftning af fjedre – Nye fjedre installeres i fjederhusene efter behov.
Slutrensning – Urværket gennemgår en sidste finrensning.
Samling og justering – Uret samles, smøres og finjusteres.
Kontrolperiode – Uret testes og justeres over en periode for at sikre stabil drift og korrekt funktion.
En grundig service af et stueur indebærer følgende trin:
Adskillelse af uret – Urværket skilles omhyggeligt ad.
Grovrensning – Alle dele renses grundigt i adskilt tilstand.
Inspektion og polering – Hjulenes tapper undersøges nøje og trykpoleres for at bevare deres hårdhed og reducere fremtidigt slid.
Udskiftning af slidte lejer – Slidte lejer erstattes og tilpasses præcist til tapperne.
Udskiftning af fjedre – Nye fjedre installeres i fjederhusene efter behov.
Slutrensning – Urværket gennemgår en sidste finrensning.
Samling og justering – Uret samles, smøres og finjusteres.
Kontrolperiode – Uret testes og overvåges i mindst 14 dage for at sikre optimal drift
F.A.Q.
Urlyst
Hos Urlyst udføres service og reparation af mekaniske ure, automatiske ure, quartzure, armbåndsure, lommeure og stueure. Jeg arbejder blandt andet med mærker som Omega, Rolex, Seiko, Longines, Tissot, Certina, Oris og mange andre schweiziske og japanske urmærker.
Ja, Urlyst udfører service og reparation af Rolex- og Omega-ure. Arbejdet udføres som uafhængig urmager og er ikke en del af producenternes officielle service. Alle ure gennemgås grundigt, og du modtager en faglig vurdering før arbejdet påbegyndes.
Prisen afhænger af urets mærke, værkets tilstand og eventuelle reservedele. Hos Urlyst gennemgås uret altid først, så du modtager en vurdering og et tilbud, inden servicen udføres.
Hos Urlyst tilbydes 2 års garanti på udført service og restaurering. Ved mindre reparationer vurderes garantien individuelt afhængigt af fejlen og eventuelle skader på uret.
Urlyst drives fra et privat værksted, hvor sikkerheden omkring kundernes ure prioriteres højt. Derfor er der ikke almindeligt butikslokale, men du er altid velkommen til at kontakte mig og følge arbejdet via Urlysts sociale medier.
Et mekanisk ur anbefales typisk serviceret hvert 4-6 år afhængigt af brug, alder og urets tilstand. Regelmæssig service mindsker slid på værkets dele, hjælper med at bevare præcisionen og forlænger urets levetid.